AMS i New Zealand

April 2004

Situationen nu

En typisk newzealandsk malkekvægsbesætning er på 285 køer og 111 ha jord, hvor der primært dyrkes græs. Køerne græsser døgnet rundt og året rundt, så mere end 90% af deres foderration udgøres af frisk græs. Der malkes to gange dagligt i malkekarrusel eller store sildebensmalkestalde. Til gengæld malkes der på de fleste farme ikke året rundt. Kælvningerne koncentreres om foråret så græsproduktionen kan udnyttes bedst muligt. Enkelte besætninger betales ekstra for at malke året rundt til sikring af frisk mælk til konsum. Malkningen er meget automatiseret og effektiv, men der skal stadig bruges manuel arbejdskraft til at hente køerne, sætte maskiner på og til at observere mælkekvaliteten. Lige som herhjemme kan det være svært at få arbejdskraft til at udføre disse arbejdsopgaver, hvilket er en af baggrundene for at AMS kan blive aktuelt også under newzealandske forhold. Da ydelsesniveauet er noget lavere end i Danmark (ca. kg mælk) er en anden måde at reducere arbejdsbyrden at sænke malkefrekvensen til én gang per dag, hvilket også undersøges som en mulighed.

Udfordringen ved AMS

I New Zealand er en høj malkefrekvens ikke et af målene med AMS, så man forventer at én robot skal kunne betjene ca. 150 køer med en malkefrekvens på 1-1,3. Udfordringen bliver at designe et system, hvor køerne går fra græsmarken til robotten – frivilligt – og fordelt over 24 timer. Det er hovedformålet med projektet på Dexcel, hvor New Zealands hidtil eneste malkerobot står. Dexcel (www.dexcel.co.nz) er New Zealands KFC, som finansieres af erhvervet og bevilgede projekter. Der skal naturligvis også vurderes økonomiske aspekter vedr. AMS kontra det nuværende system. En anden udfordring bliver at udnytte robottens kapacitet når kælvningerne er koncentreret på nogle få måneder.

Design

På Dexcel arbejdes med at køerne separeres i en lille fold ude ved marken (se figur 1). Her dirigeres de enten tilbage på marken, ned til robotten eller over på en mark med frisk græs. Køerne lokkes hen til separationsfolden med vand, kraftfoder (i robotten), frisk græs og social kontakt. Det sidste vil selvfølgelig især gælde for de sidste køer på marken.

Køernes egnethed

Køerne lærte hurtigt at bruge envejslågerne, stisystemet og robotten, men lige som for danske køer er ikke alle newzealandske køer egnede til robotmalkning f.eks. pga. yverform eller patteplacering. På Dexcel fandt man at ca. 64% af deres egne udsætterkøer var egnede, mens tallet var 80-90% når man så på en mere ”normal” besætning og man kunne nå op på 100% hvis køerne på forhånd blev selekteret for egnethed til robotmalkning.

Foldskifte

Frisk græs bliver brugt til at lokke køerne til separationsenheden, og der skiftes fold hver morgen og aften, så der kræves rigtig mange folde i et newzealandsk AMS. Her viste Jenny Jago et smart system til rotationsgræsning, nemlig ”Tumble-wheel-fences” (se figur 2). Tråden er på hjul så man med et enkelt ryk kan flytte et helt hegn! Når en af baggrundene for at overveje AMS er mangel på arbejdskraft kan det ikke hjælpe at erstatte et arbejde (malkningen) med et andet (flytning af hegn), så det her ligner en god løsning.

Fremtiden

Der er endnu meget arbejde tilbage på Dexcel før det kan forventes at AMS bliver udbredt i New Zealand. I de næste par år, hvor forsøgsfarmen kører med fuld kapacitet vil man se på køernes sundhed, celletal, ydelse m.m., hvorefter der vil være et kvalificeret bud på økonomien i AMS under newzealandske forhold. Dexcel har også video på deres robot, så de newzealandske køer kan følges på http://video.dexcel.co.nz. På grund af tidsforskellen vil det dog typisk være natteaktiviteten vi kan følge!